mandag den 18. januar 2016

Klaksvik og Nolsoy - wauw!!!


Weekenderne skal bruges på at opleve Færøerne og i denne weekend gik turen til Klaksvik og den lille ø Nolsoy.
Til andre vandre - interesserede har vi fundet alle vores vandreruter i et Hiking magasin, som vi tog ved turistinformationen i lufthavnen. Her findes 22 forskellige ruter på alle øerne. I bladet står nyttige informationer om sværhedsgrad og længde af ruterne.

Lørdag -Klaksvik 

Lørdag tog vi til Klaksvik, som ligger på øen Bordoy. Byen er Færøernes anden største by og har 5000 indbyggere. Byen er kendt for fiskeri, som også kan ses på havnen og når man kommer ind til byen mødes man af en 6m stor fiskekrog! Vi tog bus 400 fra Torshavn - turen tager 1 time og 30 min (70kr. pr. pers) og undervejs kommer  man igennem den flotte natur og små bygder. Undervejs kommer man igennem flere tunneller - bl.a. tunnelen fra Eysturoy til Bordoy på 6 km, hvor man er 150 m under vandets overfalde.
Byen byder på flotte naturindtryk og et spændende liv på havnen og absolut et besøg værd!

Nu vil vi lade billederne tale :-)

Christians kirken i Klaksvik - har historie til Viborg Domkirke

Byen ligger på begge sider af fjorden, som løber ind igennem byen

Fiskeri og kuttere i mange munderinger 


Så er der fokost i 200 m højde (Årets smukkeste frokost)

Hvor er benet? Sne var der nok af :-)

På vej op af Klakkur 

Det handler om at følge varder og spor!

Når man færdes i dette terræn skal man bruge sin sunde fornuft. 

På toppen af Klakkur i 413 m højde 

Panoramabillede over Klaksvik. 
Flotte nuancer på himlen :-)

Vi sluttede dagen af på en cafe´i Klaksvik, hvor vi fik fordøjet dagens indtyk over en burger - til en god pris! 125,- kr - det er ikke så galt heroppe!


Søndag - Nolsoy 

Søndag var vi på farten igen og denne gang til øen Nolsoy, hvor vi havde en vandretur til gode, fra sidste gang vi var på øen. Øen ligger lige ud for Torshavn og det tager 20 min med færgen.
Trave- turen gik til "Verdens ende"hvor der ligger et fyrtårn :-)

Da vi kom tilbage til byen havde vi to timer inden færgen sejlede tilbage til Torshavn. Vi besluttede os for at finde øens eneste cafe`/bodega i håb om, at den var åben. Til vores store overraskelse havde Maggies åben og der var en håndfuld mænd som så Premier League fodbold på storskærm. Vi hoppede på dette tilbud og bevægede os ind på det lille sted. Dette var en hyggelig og smilende slyngelstue, hvor der er plads til fis og ballade!Vi kom hurtigt i snak med de lokale og blev endda budt på en øl, efter at Manchester United slog Liverpool. Sikke et sted! Vi forlod beværtningen med et smil på læben og en del røverhistorier rigere :-)


Opstart og det mest stejle stykke på turen

Der er lang vej til "Verdens ende"


Her føler man sig som "Palle alene i verden"
'

Byen på en flot solskinsdag :-)

Portene på Nolsoy er dækket med forskellige malerier 


Den lokale bar/cafe´ er Maggies! 



Siggast - M&M! 


fredag den 15. januar 2016

En hilsen fra 62 grader Nord!


Det er ikke rigtig fredag uden et blogindlæg fra M&M :-)

Tumps up for fjeldtur!
Så er vi igennem anden uge af praktikken, som har budt på nye og spændende oplevelser. Ugens store overraskelse er vejret, hvor Færøerne i det sidste stykke tid har vist sig for sin smukkeste side. Det har næsten været vindstille i de sidste par dage og solen har stået højt på den frostklare himmel.
Det er ikke kun et dansk fænomen at snakke om vejret - det bliver dagligt diskuteret blandt lærerene og andre vi møder på vores vej :-)

Torshavns - Nyhavn. de flotte farvede huse ved vandet. Se den blå himmel :-)

Vi starter dog et andet sted, nemlig lørdag i sidste uge hvor vi var på en flot vandretur sammen med Signe og Louise. Turen gik fra Torshavn over fjeldet til kirkjubøur, som undervejs bød på mange smukke naturoplevelser. Når man vandrer i det Færøske fjelde vandrer man efter varder, som er en stor bunke sten, som oftest er bygget op i pyramideform. Formålet med dem er, at man kan se ruten uanset om vejret skifter. De er til stor hjælp i et kuperet terræn og der er 100-200 m mellem hver varder. Hvis vejret bliver så dårligt, at man ikke kan se den næste varder, skal man blive ved den man er ved, indtil vejret bliver godt igen. Vejret skifter meget heroppe, det kan gå fra at være skyfrit til tåge på få minutter.
Vi regnede med at bussen gik tilbage til Torshavn, men den kørte desværre ikke om lørdagen. Vi spiste hermed vores medbragte madpakker i læ af busskuret og vendte snuden tilbage mod Torshavn inden det blev mørkt. Da vi kom hjem havde vi gået 20 km, så det var en rigtig god tur!

De fire på tur - kl. 10.34
Kl. 10.58 er det helt skyet og sne i luften




Forrest i billedet ses en varder


Udsigten i 300 m højde - ja tak for det vilde vejr!
Her kan man se forskellen på kun få minutter



Fårene var tæt på i de flotte omgivelser

Godt nok var der fårlort på bænken - men vi var ligeglade! Sultne sjæle :-)

Retur langs landevejen til Torshavn


Søndag stod igen på en lille tur - denne gang til Torshavns mest romantiske sted: Svartefoss (Det sorte vandfald) En lille historie går på, at mange færinger frier netop dette sted. Dette var dog ikke så aktuelt denne dag, men vi fik da et stykke chokolade på toppen :-) Vi kom også forbi Nordens hus, som er et hus som udelukkende er bygget på Nordiske materialer - flot er det!

Ingen frieri her!

Aftenen bød på 3- retters middag på Hotel Hafnia. Maden var rigtig god, men serveringen gik bare alt for stærkt, så vi var igennem alle tre retter på 55 min - sådan!

Mandag var vi igen klar til en ny uge. Vi startede som vanlig på stadion med fodbolddrengene + en enkelt pige. Dagens tema var forsvarsspil - 1 mod 1 - 2 mod 2 og til sidst 6 mod 6. Endnu engang en god omgang træning med fodboldlinjen.
Eftermiddagen stod på cafe´besøg på Kaffi Husid, nede på havnen. Vi fik alle fire et stykke kage og lidt varmt at drikke. Det var lækkert på en kold dag! Cafeen er en blandet cafe og butik, hvor også uldtrøjer sælges - et rigtig velbesøgt og hyggeligt sted som kan anbefales.


Blåbær cheese cake og varm kakao :-)
Kaffi Husid 














Tirsdag stod vi tidligt op - helt præcist 05.20 og sagde farvel til Louise og Signe, som skulle med bussen til lufthavnen.
Tirsdag betyder også dansk med vores 7. klasse, som vi er ved at lære rigtig godt at kende. Vi begyndte arbejdet med Tv- reklamer for alvor og vi startede op med en Padlet øvelse, hvor eleverne skulle brainstorme omkring alt hvad de vidste om reklamer. Eleverne fik skrevet rigtig mange gode ting, som vi kunne tage afsæt i, i det videre arbejde. Efterfølgende holdt vi et kort oplæg om Tv- reklamer, for at give dem en grundviden, som de skulle bruge i arbejdet med reklamen Spangsberg Flødeboller. 

Mikudagur (onsdag) bød endnu engang på en masse gode oplevelser! Vi startede i hallen sammen med 6. og 7. klasse, hvor vi skulle arbejde videre med Teambold. Dagens fokus var spilbarhed, hvor eleverne her skulle lære at gøre sig spilbare over for hinanden. Vi er ved at lære eleverne, at man også skal snakke om idræt og ikke kun sætte aktiviteter igang - for idræt er jo et læringsfag! Vi er ved at vænne eleverne til det og vi får nogle gode snakke med dem om kommunikation, sammenhold, samarbejde og andre temaer, som hører under Teambold.

Eleverne er i fuld gang med partibold 

Der snakkes om dagens fokus - spilbarhed! 

Aftenen bød endnu engang en tur på det lokale spillested Reinsariid, hvor vi mødtes med de andre praktikanter fra Aarhus. Igen blev det til en hyggelig stund, hvor blandt andet en Norsk mand sluttede aftenen af med at spille på sugerør - glimrende!

Torsdag bød på frosne tær på det sne- tildækket stadion, hvor sneen havde lagt sig på banen. Dagens tema var præcision, hvor spillerne blev udsat for fodboldgolf og keglespil. Træningen bød også på styrkestafet, hvor vi fik deres konkurrencegen testet!
Kolde fusser!

Bemærk ham i shorts - her bor de rigtige vikinger!

Efter træningen tog vi en løbetur på det flotteste beliggende atletikstadion i Norden!

Hurra for snedækket atletikstadion 

Hele dagen havde det været et fantastik vejr, så vi ville ud at se solnedgangen om eftermiddagen. Solen går i øjeblikket ned mellem 16.15-16.30. Vi fandt nogle gode spots, hvor vi kunne følge solnedgangen - bl.a. Havnar Skansi!

Nolsoy på en flot dag :-)

Fyrtårnet ses når man sejler ind i Torshavn [havnar skansi]



I dag fredag har vi haft dansk med 7.klasse, hvor vi fik en rigtig god samtale om Spangsberg Flødebolle reklamen. Alle eleverne bød ind i samtalen på klassen - det tegner godt! Eleverne har nu til opgave i grupper at vælge deres egen reklame, som de skal lave en mindre analyse af.

I skrivende stund sidder vi og følger med på Ipadén, hvor EM i håndbold kører. Det har været en rigtig god uge og den er heldigvis ikke slut endnu. Så det skal om lidt fejres med et stykke chokolade is :-)

Det var alt fra 62 grader Nord - 7 grader Vest!

M&M










fredag den 8. januar 2016

Første uge på Skulin af Fløtum (Skolen flytter)


Så er der igen nyt fra øerne i nord!

Den første uge er nu gået og den har været fyldt med nye spændende indtryk og oplevelser! De nye indtryk kombineret med den friske luft gør, at vi er godt trætte, når vi kommer til aften.

Så døde er vi dog ikke endnu! (En nat med blæst og der ligger døde fisk på vejen) 

Tumps up for Færøerne
I vores praktik har vi fodboldlinjen for 9.klasse. Linjen består af en række fodboldspillere, som er blevet optaget og udvalgt til at spille fodbold 4 gange i ugen, ved siden af deres respektive klubber. Vi har fået fornøjelsen af at træne dem to gange i ugen.
I fagene idræt og dansk underviser vi 7. klasse i begge fag, samt 6.klasse til idræt.
Vi har nu mødt alle elever og de er søde, smilende og røde i kinderne - så det kan kun blive en god praktik! :-)

Det er med at tage et billede når solen kommer frem heroppe :-)

Mandag startede vi ud med fodboldtræning på det mest vindblæste og regnfulde station i Nordeuropa! Vi har begge været på Esbjerg stadion - det mest vindblæste stadion i Danmark, men dette var ikke noget i forhold til Torsvøllur stadion! Mandag observerede vi deres træning, for at finde ud af deres niveau og hvordan de var som spillere.
Vi blev taget godt i mod af vores praktikærer Jan, som har spillet 10 år på det Færøske landhold. Til daglig er han træner i en af de bedste klubber heroppe. Han er en god læremester og en rigtig flink fyr.

Cold Hawaii (Det rigtige) 

Om eftermiddagen var vi et smut nede i den lille lokale musikbutik - Tutl hvor en af Færøernes mest kendte kvindelige sangerinder var på besøg - Eivør. Her fik Morten købt en CD, som han fik signeret :-)

En glad musikelsker med en signeret CD :-)

Om tirsdagen skulle vi have vores første dansk time sammen med vores 7. klasse. Timen var sat af til at lære eleverne at kende og ikke mindst deres navne. Vi havde på forhånd lavet en præsentations video af os selv, som vi viste til dem - den tog de godt i mod!
Herefter lavede vi nogle lege med dem for at snakke dansk og vi kunne lære dem bedre at kende. Det var en rigtig god time og til sidst satte vi dem igang med at lave deres egne  præsentations videoer.
Efter skole var vi ude at gå en lang tur, hvor vi bla. mødte den Færøske U-21 landstræner i fodbold og vi fik en god lang snak med ham.

Har du? En leg med klassen


Onsdag var det endelig tid til idræt med 6. og 7. klasse. Vi har dem til idræt i Høllin A´Halsi, som er deres nationalarena. Vi fik startet godt op på vores forløb om Teambold og fik afprøvet nogle nye spændende boldspil. Vi fik også snakket med eleverne omkring emnet, som først og fremmest har samarbejde og holdet (teamet) i fokus. Det tog dog lidt tid at få dem i snak, da de ikke er vant til at snakke "idræt" - men det skal vi nok lave om på.

Indgangen til Færøernes Jyske Bank Boxen 

Her spilles Mobil mål bold 


Det store højdepunkt om onsdagen er open Mic /scene på det lokale spillested Reinsariid. Der er altid en special gæst de første 30 min - denne gang var det en 65 årig mand, som spillede originale Færøske sange. Bagefter spillede værtsparret som udgør den lokale duo - MonkeyRat! Dette er altid en fest og man kan kun blive i godt humør af deres musik og dans!
Efterfølgende er scenen åben og alle kan komme op og vise hvad de kan. Alle som går op på scenen er rigtige dygtige og hold op, hvor har de talent! Morten og jeg skal ikke op på den scene ;-) Man går hjem med et smil på læben og med 3 timers underholding i bagagen. Det hele er gratis!

Torsdag var vi tilbage på fodboldbanen og nu skulle vi stå for træningen. Træningen gik som planlagt og vi fik afprøvet lidt forskellige øvelser. De er nogle gode fodboldspillere, så det er en stor oplevelse/udfordring for Morten og jeg at træne dem.
Så er vi igang med træningen - nogle af spillerne er i shorts!!


Mortens søster og en veninde kom senere på dagen og velkomstkomiteen stod klar ved bussen. Det blev til en lille by-vandring. Om aftenen skulle vi endnu engang ned på det lokale spillested Reinsariid - her skulle Jogvan fra X-factor give en lille koncert. Han var go´ :-) Endnu engang var vi godt underholdt.

Jogvan i et flot Færøsk setup!


I dag fredag havde vi dansk med klassen for anden gang og her skulle eleverne nu vise deres præsentations-videoer. De havdelavet nogle sjove og spændende film, så nu føler vi, at vi kender dem meget bedre. Vi sluttede af med at introducere vores emne om Tv- reklamer som vi starter op på i næste uge.

Kortspil i køkkenet med Louise og Signe 


Det har været en rigtig spændende uge og vi glæder os til resten af praktikperioden :-)

Blæsende hilsner

M&M
















søndag den 3. januar 2016

Ankomst og de første oplevelser i Torshavn

/
Så er der nyt fra det våde - og blæsende nord!

Efter en hyggelig dag i København, tog vi metroen til CPH lufthavn tirsdag d. 29/12 om morgenen og satte kursen mod Færøerne :-)
Turen gik hurtigt og 1 time og 50 min senere landede vi på øen Vagar´, ca. 50 min kørsel fra Torshavn. Turen gik hurtigt og der var mad undervejs, samt alt det man kunne drikke. Så vi kan godt anbefale at flyve med Atlantic Airways. Indflyvningen var specielt en flot oplevelse og man fik en lille smagsprøve på det barske landskab heroppe.
Vi tog bus 300 mod Torshavn og en billet koster 90,- kr pr. person.




Vi ankom til Torshavn busterminal nede på havnen og hurtigt kunne vi fornemme det barske vejr. Senere på aftenen blæste det op til omkring 45 m/s - altså orkanstyrke! Velkommen til Færøerne!

Vi fandt hurtigt vores Hostel - Bladypi´ Guesthouse, som ligger midt inde i Torshavn by. Vi blev taget godt i mod af receptionisten og ejeren og herefter fik vi  nøglerne til værelserne.

Vi spiste ude den første aften og endte på Toscana - det var lækkert!
Øverste vindue i det gule hus bor Mathias 

Onsdag morgen var vi klar til at komme ud og opleve Torshavn. Vi startede med en lille by - vandring og her kunne vi hurtigt danne os et billede af byen. 
Et af dagens gøremål var også at finde et nytårsarrangement, men vi fandt hurtigt ud af, at vi hellere ville holde det selv. Der var kun et arrangement på Hotel Føroyar og det kostede 950,- kr pr. person - uden drikkevare! Så vi besluttede os for at handle ind og holde det på Hostlet. 




Bybusser er gratis, så vi tog bussen rundt og her kunne vi ligeledes få et godt overblik over byen og vi kunne hurtigt se, at der ikke var langt imellem tingene. 
Vi endte ude i det store center her i Torhavn - SMS. Her findes der mange butikker, som vi kender det fra Danmark. Der er også et stort supermarked, som er det "billigste" sted at handle i byen. Det skal dog siges, at det ikke er billigt at handle ind sammenlignet med Danmark. Til sammenligning koster  1 liter mælk 11,- kr og en pose kartofler 30,- kr. Vi fik dog handlet ind til den store nytårs menu! Men der er vidst ingen tvivl om, vi skal tænke over hvad vi skal handle ind, imens vi er heroppe. 
Alkohol kan ikke købes i almindelige butikker, så vi skulle ud til Spritbolaget, som lå i udkanten af byen. Her fik vi os også lidt af en overraskelse - 1 ks. Tuborg julebryg til 400, - kr og en flaske gin til 210,-!! Vi købte i stedet nogle lokale øl - som smagte godt nytårsaften! 

Aftenen stod på gratis koncert på det lokale spillested reinsariid - det kan klart anbefales! Vi blev underholdt med smag og musik i tre timer. 


Nytårsaftendag startede med en løbetur rundt i Torshavn, hvor vi alle tre  ( Os to + Michelle - Mathias´kæreste) prøvede kræfter med de mange bakker rundt om i byen. Det var en dejlig tur og vi var nu klar til aftenens begivenheder. 

Glade ansigter efter 6 km løb - mere plads til mad!




Om aftenen var vi klar kl. 17.00 lokaltid til dronningens nytårstale, det skulle vi ikke gå glip af selvom vi var heroppe og vi blev ikke glemt i hendes tale - med hendes sædvanlige hilsen til det Fæøerske folk!
Efter talen gjorde vi klar til den store nytårs menu (Rejecocktail - Lam m/fyld, råstegte kartofler, tomatsalat og til dessert rørt is med oreos) i køkkenet og hyggede os resten af aftenen. Kl. 24 gik vi ud og så fyrværkeriet i årets sidste omgang regnvejr! 
Vi kiggede lidt på nattelivet, men det var ikke nogen større succes, da vi var alt for tidligt ude. 

De krøllede skjorters klub - hvad gør man ikke for at pakke let?
Det fine nytårs bord



Skål for en god aften :-)

 
De sidste par dage har vi brugt på natur oplevelser - bl.a. med turen til den lille ø Nolsoy, 20 min sejlads fra Torshavn. En billet koster 40,-kr t/r. Den lille ø var helt sikkert et besøg værd og den barske natur kom virkelig til sin ret. Øen huser 212 menesker og endnu flere får, som vandrer rundt på de mange skråninger og marker. Vi spiste frokost med den flotteste udsigt længe og tog færgen tilbage ved 13 tiden.
To glade gutter i naturen!

Udsigt over Nolsoy 

Frokost i det "grønne"
 

I baggrunden ses Dronning Ingrids port som ses ved indsejlingen til Nolsoy


I skrivende stund sidder vi i køkkenet og er igang med de sidste detaljer til praktikken i morgen. Det er i morgen det hele begynder og vi kan begge mærke sommerfuglene i maven. Vi glæder os til at komme i gang :-) 

Det var alt herfra i denne omgang!

Godt nytår :-) 

M&M